Om os
Lidt om os
Hos Legende Musikteori hylder vi den legende tilgang via musikteoretiske lege, sange, kortspil, elevark m.m. En variation af aktiviteter – lige fra det stillesiddende til det fysisk aktive, fra fællessangen til stillelegen, fra “at være på” foran gruppen til følelegen med kammeraten og fra solospillet til sammenspillet.
Det er vigtigt for os, at eleverne møder voksne, som tør at lege, som tør at lave fejl og tør at give lidt af sig selv og for os har den legende tilgang banet vejen til dejlige musiske møder med eleverne.
Ved at bruge legen som omdrejningspunkt har vi mulighed for at bruge vores følelsesmæssige, motoriske og intellektuelle evner på samme tid. Legen kaster samvær, sjov og morskab af sig og kan virke afstressende – selv når legen giver sved på panden.
Med musikteoretiske aktiviteter pakket ind som lege, kortspil og sange er der mulighed for at give eleverne et afbræk fra hverdagens forpligtelser, samtidig med at fagligheden fortsat er i top. De gennemprøvede aktiviteter og lege giver dig som musikunderviser nogle helt konkrete og strukturerede lege, spil og sange som du på nem vis kan bruge i din musikundervisning.
Vi betragter musikken, sangen og oplevelsen som de vigtigste elementer i musikundervisningen, og anser derfor musikteorien som et supplement til undervisningen. Gennem talrige kurser i Danmark har vi dog erfaret, at Legende Musikteori er med til at sætte musik på dagsordenen som et fagligt fag – og ikke kun som et fag, der skal understøtte andre fag.

Carsten Viuf
“At mærke elevernes glæde, når de undervises i Legende Musikteori, styrker min oplevelse af, at den legende tilgang er enestående i forhold til at fremme børnenes musikteoretiske færdigheder”.
Med hovedfaget violin har jeg en orkesterdiplomeksamen (2004) fra Det Jyske Musikkonservatorium og har derudover uddannelse fra Statskonservatoriet i Skt. Petersborg.
Til daglig arbejder jeg ved Aalborg Kulturskole, hvor Legende Musikteori indgår i undervisningen, hvad enten det omhandler solotimer, fællestimer eller strygersammenspil. Det er elever i alderen 3-20 år, som møder aktiviteter fra Legende Musikteori. Aktiviteter der er alderssvarende og givende ift. elevens nuværende musikteoretiske viden og kunnen.
I 2013 afsluttede jeg Suzuki-læreruddannelsen og et par år senere blev jeg certificeret Music Mind Games Unit 2 Teacher Trainer.
Hos musikforlaget Dansk Sang har jeg i samarbejde med Gitte Chren udgivet undervisningsforløb og bøger. Som tekstforfatter har jeg forfattet teksterne til bogen 11 Krøllede (Krø11ede) der ligeledes er udgivet ved forlaget Dansk Sang.
Tidligere har jeg arbejdet som violinist ved Odense Symfoniorkester og på Kolding Musikskole.

Gitte Chren
“Legende Musikteori er en fornøjelse at undervise i. Via leg, spil og masser af bevægelse, kan jeg give alle mine elever mulighed for nærværende faglig læring i et trygt og humørfyldt undervisningsmiljø.”
Jeg brænder for musikken og mødet mellem mennesker. I 1994 blev jeg uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium som AM´er med hovedfag i Korledelse, Elementær Musikopdragelse og Sammenspilsledelse. Mit specialfag er rytmisk klaver. Sideløbende med at undervise har jeg efteruddannet mig i Børnekor, Rytmisk kor, og som SANS- instruktør 1+2.
Jeg har brugt Legende Musikteori i mange år – lige fra Børnehaven, på diverse forskolehold, til klaverelever, på talentklasser, i børnekor, på MGK, og i den obligatoriske musikundervisning i folkeskolen.
Jeg afsluttede i 2018 en Pædagogisk Diplom i pædagogik fra UCN.
I 2024 afsluttede jeg en Master i Musikpædagogisk Udvikling (MMPU) på RMC.
Jeg arbejder på Kulturskolen Vesthimmerland.
MMbyG Sangbogen (2013) er musikteoretiske sange der understøtter indlæringen via sang og bevægelse. Sangene er lavet med udgangspunkt i Music Mind Games.
Vi ses snart igen (2020) er en del af Venskab og Genforening fra Dansk Sang. Hæftet tager afsæt i 100-året for genforeningen mellem Danmark og dele af det tabte land i Slesvig, som fulgte af Anden Slesvigske Krig i 1864. Genforening knytter sig ofte til venskaber, som derigennem vedligeholdes. Sangen Vi ses snart igen blev oprindelig skrevet til Julemærkehjemmet i Hobro.
Ugle Bule & Jeg er den farlige græskarmand (2023) kom med i hele Danmarks nye skolesangbog Dansk Sang 500. Bogen indeholder et et bredt repertoire, og er velegnet til fællessang og anden sanglig udfoldelse i den danske grundskole.
Jeg er den farlige Græskarmand er skrevet til alle de børn, som er rædselsslagne for de mange græskarmænd der dukker op til Halloween. Heldigvis passer græskarmanden på en, hvis man sætter et lille lys ind i ham.
Ugle Bule handler om den kloge ugle, som er rigtig glad for musik.
Tidslinje
2019
Legende Musikteori ApS dannes, og vi starter et samarbejde med Dansk Sang Digital, hvor vi laver de første par undervisningsforløb til denne portal (Musikkens Alfabet og Nodesystemet). Bøgerne “Musik & Leg – med mor og far” lanceres.
2020
2021
2022
2023
2024
2024
Sangen Lille vandpyt optages i sanghæftet “Vejr og vind”
2024
Sangene Det er kedeligt at kede sig, Den sidste smøg og Ud på livets landevej
2025
Sangen Hvalfangeren optages i Friskolesangbogen
2025
Sangen Fredelig jul optages i sangbogen “Jul igen”
2025
Sangen Flyv unge mand optages i sangbanken hos Dansk Sang.
2026
Udgiver sangene 100 dage, Midsommerbål og Kære Hue-bærer.
2026
Nyt undervisningsforløb “Stemninger i musikken” udgives ved Dansk Sang Digital






Populære produkter
-


Nip-napper (E-bog)
19,00 kr. -


Vendespil (G-nøgle)
29,00 kr. -


Træk en rytme (inkl. Rytmelæsningskort niv. 1)
159,00 kr. -


Tropering (E-bog)
29,00 kr. -


Find en nodemakker (A3)
25,00 kr. -


Læg en node (A3 – brætspil)
25,00 kr. -


Musik & Leg – med mor og far (2-7 år)
149,00 kr. -


Elevark (E-bog)
39,00 kr. -


10 lege (E-bog)
39,00 kr. -


Elevpakken (inkl. kom-godt-i-gang-videoer)
99,00 kr. -


Midsommerbål (E-bog)
23,00 kr. -


Kvintcirklen (A2-plakat)
79,00 kr. -


Rytmelæsning til klassen
49,00 kr. -


Klaver der dur (E-bog)
39,00 kr. -


Noder og pauser (E-bog)
49,00 kr. -


Fastelavn (E-bog)
79,00 kr.